Gode råd
Sådan passer du på dit nye lingeri:
Læs altid den isyet vaskeanvisning. Brug altid vaskeposer ved vask af undertøj i maskinen. En bøjle-bh skal altid vaskes i hånden, medmindre andet er oplyst på vaskeanvisningen.
Ved håndvask, brug et flydende color vaskemiddel, også til hvidt undertøj, da det også er farvet. Undgå for varmt vand og iblødsætning.
Luk hægter og lign. så de ikke sætter sig fast i f.eks. blonder. Fyld kun vaskemaskinen 2/3 op og bland ikke lingeri med andet vasketøj. Undgå at blande lyst og mørkt.
Brug aldrig klorin eller andre blegemidler, vær opmærksom på det kan være iblandet vaskepulveret. Kom aldrig lingeri i tørretumbleren.
Sådan passer du bedst på uld produkter:
Uld kan maskinvaskes på uld - eller skåneprogram. Vaskepulveret skal være specielt beregnet til uld og må ikke indeholde enzymer eller optisk hvidt.
Det er ligeledes meget vigtigt, at du ikke anvender skyllemiddel. Sidst men ikke mindst - ULD TÅLER IKKE iblødsætning.
Forlæng dit ulds levetid, brug vaskeposer, det mindsker slitagen ved maskinvask.
Vær opmærksom på, at uld kan få et chok ved for koldt skyllevand, som kan få ulden til, at trække sig sammen.
Vidste du det?
Du kan vaske dine nylonstrømper i vaskemaskinen, hvis du bruger vaskeposer, det koster så lidt og holder så længe. Samtidig slipper du for ødelagte strømper, der er viklet ind i resten af vasketøjet.
|